logo

 

logotekst

Med gemmeæbler kunne bondekonen variere kosten det meste af året                               

 

Søndag den 23. oktober. kl. 14 ved gadekæret på Holmen (ved nr. 11) i Voldtofte.

Æblefestivalen lukker for 2016 med en gåtur i Voldtoftes abildgårde og æblehaver. Vi ser på de æbler, der er gode lige nu, og ikke mindst de æbler, der kan gemmes i op til et halvt år. Der er tale om en tur på ca. 2 km, delvis på græs. Tag en lille kniv med.

Lidt kulturhistorie: Sidst i 1700-tallet blev man klar over, at frisk frugt var gavnlig for sundheden, og godsejerne tog denne viden til sig, så de, for at få sunde fæstebønder til hoveriet, nærmest tvang bønderne til at anlægge abildgårde. De fik træerne foræret. Der er beretninger om, at bønderne, utilfredse med tvang, savede træerne over lige under jordoverfladen, så de af “uforklarlige” grunde gik ud. På Frederiksgave truede Ryberg bønderne med, at de ville miste græsning på den inddæmmede Helnæs Made, hvis de ikke makkede ret. På det ældste kort fra 1770- erne over Voldtofte ses abildgårdene omhyggeligt tegnet ind, og hvis en gård blev udflyttet, sikredes retten til abildgården i 5 år. Så var en ny vokset så meget til, at den kunne yde. Æblet blev snart en sund afveksling og tilskud til den triste søbemad, og bondekonen lærte at udnytte gemmeæblerne, så sæsonen kunne stækkes til det meste af året, med sorten Bramley som finale i juni året efter høst. 

Rundturen slutter på på Th.Bansvej bag Plejehjemmet i den nyplantede Æblelund kl. 15.45 - med æblesnitter. Tilmelding IKKE nødvendig  

Vel mødt Ingemann Jensen

 
bodil_neergaard_hortensiahttp://www.aeblefestivalassens.dk/wp-content/uploads/2016/08/bodil_neergaard_hortensia-768x576.jpg 768w, http://www.aeblefestivalassens.dk/wp-content/uploads/2016/08/bodil_neergaard_hortensia-1024x768.jpg 1024w, http://www.aeblefestivalassens.dk/wp-content/uploads/2016/08/bodil_neergaard_hortensia.jpg 1472w">

Her på årets sidste sommerdag, 31. august, må ”Bodil Neergaard” vente en månedstid på at få farvede kinder og blive klar til plukning. Træet må have hjælp til at bære sin rigelige frugt. Æblet kan fint holde sig til jul. Imens kan vi glæde os over hortensiaens farvepragt.